Når man får kursgevinster fra en aktie, skal man betale skat, mens de kedelige aktietab omvendt kan trækkes fra i skat.
Man skal dog selv bede om det, når man vil have hjælp til tabene, ligesom man først får fradraget for tabet, når man har en gevinst at modregne det i. Og så skal Skat kende til de aktier, der har været tab på, hvilket man selv eller ens bank skal oplyse.
Kommer man for sent, må man vente til næste år med at få fradraget for tabene medregnet i selvangivelsen.
Når man betaler skat
Aktieskat er opdelt i forskellige skattegrænser efter hvor meget man har tjent på aktiehandel, det man også kalder progressionsgrænser. Det betyder, at de første gevinster beskattes mere lempeligt end de større.
De første 50.600 kr. (2016) beskattes altså med 27 pct., mens hver efterfølgende krone møder en skattesats på 42 pct.
Man betaler ikke skat af de beløb, som man selv investerer, men alene af den kursgevinst, aktierne giver i afkast.
Har man aldrig tjent på en aktie, har man heller ikke betalt skat eller fået nogen aktieindkomst fra det selskab.
Når skatten skal trækkes fra
Det mange misforstår er, at tabet ikke kan modregnes i den endelige skat, men alene modregnes i gevinster fra andre aktier før skat, så du slipper billigere i skat der.
Hvis man har haft en aktiegevinst på 20.000 kr. på en aktie og et aktietab på 10.000 kr. på en anden, så skal man altså ikke betale 27 pct. af 20.000 kr. i skat, men 27 pct. af 20.000 kr. minus 10.000 kr.
Det betyder at Skat kun betaler en del af ens tab, svarende til din skatteprocent, mens man selv betaler resten.
Pointen er nemlig, at man kan gemme ens tab og trække det fra i kommende gevinster eller udbytter fra andre aktier. Det behøver ikke være fra det samme år, hvilket gør det en smule indviklet.
Hensigten er, at hvis man har haft et større aktietab end, der har været af gevinster, så kan man udnytte den resterende del af tabsstørrelsen til skatten næste gang, man får en kursgevinst.